Skabelser

299.00 DKK

Ikke på lager

Kategori: Tag:

Beskrivelse

Skabelser
Kaspar Kaum Bonnén
2010
274 s.
299 kr.

ISBN 978-87-92684-15-8

I dette ambitiøse værk fortsætter forfatteren og billedkunstneren Kaspar Kaum Bonnén sin poetiske og vidtforgrenede undersøgelse af tilværelsen, af hvad det vil sige at være til – at være menneske.

Fra værkets seks spor stiger en kakofoni af fortællinger, skabelsesberetninger, erindringer, ordbogsopslag, kunstneriske overvejelser og digtformater, som tilsammen danner en polyfon stemme, der rækker fra det intime og inderlige til det forklarende og essayistiske. Mangesidigheden fungerer som en åben invitation til alle, der vil tage del i forfatterens fabulerende erfaringsdannelse, og giver dermed adgang til en overordnet indkredsning af, hvad det er at skabe – og blive skabt.

Hele førsteoplaget af Skabelser er udstyret med unika-bogomslag fra forfatterens hånd.

Om forfatteren
Sideløbende med sit billedkunstneriske virke har Kaspar Kaum Bonnén kontinuerligt arbejdet i det litterære rum. Han debuterede på Gyldendal i 1997, hvorefter han udgav fire værker på Borgen – senest Arkitektur & andre værelser vi kan bygge sammen fra 2007.

Skabelser er forfatterens første udgivelse på forlaget Arena.