Kristín Eirríksdóttir: Det hudfarvede øde

Beskrivelse

Det hudfarvede øde
Kristín Eirríksdóttir
2008
32 s.
100 kr.

ISBN 978-87-7405-187-9

UDSOLGT

Islandske Kristín Eiríksdottir, som også er billedkunster og selv har stået for bogens omslag, blander stofområder, som vi endnu har til gode at se kombineret i den nye danske litteratur. Arabisk eventyr, amerikanske b-film og islandsk folklore bliver på forunderlig vis brugt som afsæt for romanens gengivelse af en stemningsfuld, men også særdeles voldsom, feminin erfaring, der handler om krop, identitet og narration. En feminin erfaring, der også iscenesættes ved hjælp af tekstens arbejde med skiftende udsigelsespositioner, skiftende identiteter og skiftende geografier.

Det hudfarvede øde (isl. Hudlit Audnin) er en lille bog, men dens indhold og form har potentiale til virkelig at ryste læseren.

Hudlit Audnin udkom første gang på forlaget Nyhil i 2006.

Om forfatteren
Kristín Eiríksdóttir er uddannet billedkunstner fra kunstakademiet i Reykjavik. Hun har tidligere udgivet bogen Kjötbærinn på forlaget Bjartur i 2004.

Fra udgivelsen:

Spøgelsestoget var det mest mindeværdige, siger du. Om indgangen snoede sig en nøgen kvindes ben. Tatoveret hul i maven på manden som hjalp dig om bord, ud af hullet sprang bittesmå skeletter. Han sagde, du kørte ind på eget ansvar. Spøgelsestoget første dig ind i spøgelsestunnelen, men intet skete andet end kulsort mørke. Du følte at du kørte men så ingenting. En tegnefilm flimerede et par frames, siden intet. Men hvor var den tunnel, spørger jeg og hvordan kom du ud af den igen. Du lægger pegefingeren på huden under højre øje, trækker.