Beskrivelse
Kapricer
Harald Voetmann Christiansen
2000
95 s.
149 kr.
UDSOLGT
ISBN 87-595-1490-6
(Udgivet i samarbejde med L&R)
Kapricer (lunefulde indfald) er et skævt svar på kortprosagenren. Kapricer er både groteske, fine, enkle, udsvævende billeder og glimt og sære og morsomme historier.
Om forfatteren
Harald Voetmann Christiansen (f. 1978). Uddannet på Forfatterskolen 1997 – 1999. Har foruden debuten Kapricer udgivet digtsamlingen Autoharuspeksi (L&R, 2002).
Fra udgivelsen:
KAGEMAND
Mor smiler. Jeg må være tapper nu. Hun er så smuk i sin grønne sommerkjole, ærmerne danser hen over mig, stryger mit bryst og fylder mig med en sød bedøvende ro i sekundet mens hun lægger kniven tilrette. Mors skæreteknik er præget af rutine, og det gør derfor ikke så ondt som jeg havde frygtet. Først højre arm, så må hun ned i knæ og fotografere barnet, der ellers sidder og troner temmelig højt i en flagbesat babystol. Ved du hvem det første stykke er til? Hendes smil kommer nærmere; der er meget langt til mors smil når hun står oprejst. Så venstre ben til sig selv. Åh Gud, nu må jeg vise styrke. Kniven er helt hvid af min glasur.
Kom så, gør jobbet færdigt, mor. Nu holder jeg ikke længere til din møgunges snotslyngende fingre der plukker stykke efter stykke af lakridskonfekten fra mit bryst.
Kan du huske hvor højt du elskede mig da jeg lige var kommet ud af Ovnen? Du elskede mig selvom – eller var det mon fordi – du endnu ikke havde givet mig hverken hud eller øjne eller knapper og medaljer; alle muligheder stod åbne, jeg var din og jeg skulle formes efter dit ønske, helt uden brok. Skal han være admiral? Tænkte du måske. Du gravede dej ud af skålen med en hvid plasticske som din lille røde tunge flimrede henover. Eller skal jeg gøre ham til jonglør, doktor med. … eller borgmester? Det er så svært at vælge imellem alt det gode en kagemand kan blive. Du sang, mor, din sang var det første mine nystivnede ører hørte, ud over den fortryllende organiske susen i Ovnen, og denne susens ebben ud, da min tid i tryghed var forbi. Din sang trøstede og gjorde mig blød inderst inde. Skønt jeg vidste at mit liv skulle blive kort og uden stor betydning, åbnede jeg da mit hjerte over for verdens eminente skønhed og unikke mangfoldighed. Åh, tør jeg antyde at dit lille umælende utaknemmelige svin er i gang med at grave perlerne ud af mit bryst, og kun efterlader slimede kratere, den halvstørknede glasur under min kropsdekoration? Det er ikke bare pynt han tager, mor; det er den identitet du valgte til mig. Gør det af med mig, mor! Lad mig dø her på bordet, ikke henlagt alene i Køleskabet! Mine øjnes romfyldte chokolinser, glinser de forgæves op imod dig?
Presseklip:
“At åbne Harald Voetmann Christiansens kapricer er som at åbne en godt rystet flaske sodavand (…) indfald og sprog har denne unge forfatter.”
– Mai Misfeldt, Berlingske Tidende
“Voetmanns tekster bæres af en forrygende fantasi, og han har styr på stilen som tillader mange nuancer.”
– Mads Rosendahl Thomsen, Standart
“En sprudlende, overrumplende fantasi har Voetmann, og den bidrager med mange nye, mærkelige billeder.”
– Martin Glaz Serup, Chili
