Sommeren 80

130.00 DKK

Marguerite Duras’ lille bog Sommeren 80 blev til som en række klummer i avisen Libération i 1980, et tidspunkt, hvor Duras ikke havde udgivet en roman i ni år. Hun havde skrevet artikler ved siden af sit forfatterskab helt tilbage fra fyrrerne, men det bemærkelsesværdige ved de ti klummer i Sommeren 80 er den sammensmeltning og intimitet, der i klummeskrivningen opstår imellem politik og privatliv såvel som mellem fiktion og erindring, og som kan siges at udgøre et vendepunkt i forfatterskabet.

Beskrivelse

Sommeren 80
Marguerite Duras
2012
132 s.
130 kr.

ISBN 978-87-92684-29-5

Oversat fra fransk af Morten Chemnitz

Marguerite Duras’ lille bog Sommeren 80 blev til som en række klummer i avisen Libération i 1980, et tidspunkt, hvor Duras ikke havde udgivet en roman i ni år. Hun havde skrevet artikler ved siden af sit forfatterskab helt tilbage fra fyrrerne, men det bemærkelsesværdige ved de ti klummer i Sommeren 80 er den sammensmeltning og intimitet, der i klummeskrivningen opstår imellem politik og privatliv såvel som mellem fiktion og erindring, og som kan siges at udgøre et vendepunkt i forfatterskabet.

Den Duras, som man kender fra Elskeren og Emily L., den Duras, som bevæger sig frit ind og ud af fiktionen, lader alt omkring skrivehandlingen være del af fiktionen, kan på den måde siges at komme til syne for første gang i Sommeren 80. Af samme grund er det en af de bøger, som Duras igen og igen vender tilbage til, både i interviews og i sine romaner, ikke mindst i Yann Andréa Steiner (1992, da. 1993), en direkte fortsættelse af Sommeren 80 og den sidste roman, hun skriver.

Klummerne i Sommeren 80 befinder sig dermed et sted mellem journalistisk beretning, politisk kommentar og poesi. Fra sit vindue i “det mørke værelse” ved kysten i Trouville betragter Duras havet, regnen og stranden, mens hun oprøres over de aktuelle, politiske begivenheder: overdragelsen af Afghanistan til Sovjet, den “blodige maskerade” til de Olympiske Lege i Moskva, hungersnøden i Uganda, strejkerne i Gdansk. De tunge realiteter i denne verden bemægtiger hun sig i sin personlige og passionerede journalistik, hvor de tillige bliver del af hendes litterære univers. På stranden fanger hendes blik en ensom dreng: Han bliver klummernes omdrejningspunkt og den regnfulde sommers begivenhed på linje med uhyrlighederne på den verdenspolitiske scene. Dette blik former sig med Duras’ egne ord som en ”forvildelse i det virkelige”, og det er det blik, der er hjertet i klummerne. Med flere af hendes egne ord: “Ingen har skrevet om havet, som jeg gjorde det i Sommeren 80.”

Sommeren 80 udkom på fransk i 1980.

Læs også Ragnild Lomes interview med oversætteren om bogen på det norske tidsskrift Vagants blog her.

Om forfatteren

Marguerite Duras (1914-1996) var fransk forfatter, dramaturg og filminstruktør. Hun debuterede i 1943 og er oversat til alverdens sprog. Blandt hovedværkerne er Moderato Cantabile (1958, da. 1961), Lol V. Steins henførelse (1964, da. 1965/1987) og Elskeren (1984, da. 1985). Senest er på dansk udkommet Elskeren fra Nordkina på forlaget Vandkunsten (2012).

Morten Chemnitz (født 1984) er uddannet fra Forfatterskolen. Debuterer med digtsamlingen Inden april (Gyldendal) i foråret 2013.

Fra udgivelsen

I begyndelsen af sommeren blev jeg spurgt af Serge July, om jeg kunne forestille mig at skrive en fast klumme for Libération. Jeg tøvede, idéen om en klumme skræmte mig lidt, men så sagde jeg til mig selv, at jeg altid kunne forsøge. Vi mødtes. Han sagde, at det, som han ønskede, var en klumme, der ikke handlede om politiske eller andre nyheder, men om en slags nyheder parallelle med disse, om begivenheder, der var kommet til at interessere mig, og som ikke nødvendigvis var blevet optaget i den daglige informationsstrøm. Det, han ville have, var: Hver eneste dag i et år, uanset længden, men hver dag. Jeg sagde: Et år, det er umuligt, men tre måneder, ja. Han spurgte mig: Hvorfor tre måneder? Jeg sagde: Tre måneder, så længe sommeren varer. Han sagde: Fint, tre måneder, men hver dag. Jeg havde ikke noget at lave den sommer, og jeg var ved at give efter, men så, nej, blev jeg bange, altid den samme panik over ikke at have mine fulde dage til rådighed, åbne mod ingenting. Jeg sagde: Nej, en gang om ugen og de nyheder, jeg har lyst til. Det gik han med til. De tre måneder blev dækket, bortset fra de to uger i slutningen af juni og begyndelsen af juli. I dag, denne onsdag den 17. september, afleverer jeg teksterne fra Sommeren 80 til Les Éditions de Minuit. Det var det, jeg ville tale om her, om denne beslutning, udgivelsen af disse tekster som bog. Jeg tøvede med at tage skridtet til at udgive disse tekster som bog, det var svært at modstå fristelsen til at lade dem gå tabt, ikke at lade dem blive, hvor de var trykt, på en enkelt dags papir, spredt i et antal aviser dømt til at blive smidt ud. Så besluttede jeg, at nej, at lade dem forblive i denne tilstand af uopdrivelighed ville have været yderligere at fremhæve – men nu med et tvivlsomt praleri – selve karakteren af Sommeren 80, netop, sådan forekom det mig, som en forvildelse i det virkelige. Jeg sagde til mig selv, at det måtte være nok med mine pjaltede film, spredt omkring, uden kontrakt, fortabte, at der ikke var nogen grund til i den grad at gøre karriere i skødesløshed.

Der var brug for en hel dag til at komme ind i de aktuelle begivenheder, det var den hårdeste dag, ofte på grænsen til at give op. Der var brug for endnu en dag til at glemme, at få mig ud af disse begivenheders mørke, deres tæthed, at genfinde luften udenom. En tredje dag til at udviske det, som var blevet skrevet, skrive.