Tobias Skiveren & Martin Gregersen: Eske K. Mathiesen

100.00 DKK

Den fjerde bog i Arenas serie af monografier – Arena Monografi – om dansk samtidslitteratur handler om digteren Eske K. Mathiesen. Eske K. Mathiesen blev født i 1944 og debuterede i 1976 med digtsamlingen Fra spætternes have. I en stil, der aldrig er storladen, men altid er overraskende, retter Mathiesen sit skæve blik mod de allermindste og upåagtede fænomener, der imidlertid altid tilkendes en forunderlig vitalitet. Regnormen bliver forelsket. Skarnbassen får kosmiske dimensioner. Den oversete væverskes monotone arbejdslyde forvandles til stor poesi.

Ikke på lager

Beskrivelse

(Klik her for at downloade billedet i høj opløsning)Eske K. Mathiesen
Tobias Skiveren & Martin Gregersen
2015
88 s.
100 kr.

ISBN 978-87-92684-46-2

Den fjerde bog i Arenas serie af monografier – Arena Monografi – om dansk samtidslitteratur handler om digteren Eske K. Mathiesen. Eske K. Mathiesen blev født i 1944 og debuterede i 1976 med digtsamlingen Fra spætternes have. I en stil, der aldrig er storladen, men altid er overraskende, retter Mathiesen sit skæve blik mod de allermindste og upåagtede fænomener, der imidlertid altid tilkendes en forunderlig vitalitet. Regnormen bliver forelsket. Skarnbassen får kosmiske dimensioner. Den oversete væverskes monotone arbejdslyde forvandles til stor poesi.

I bogen Eske K. Mathiesen undersøger Martin Gregersen og Tobias Skiveren hele Mathiesens forfatterskab og særegne virke som digter. De betoner tre tilbagevendende aspekter i hans digte. For det første den måde, de næsten altid laver et ”tvist” undervejs og dermed kaster et skævt blik på verden, således at tingenes reelle forunderlighed træder frem. For det andet Mathiesens grønne sensibilitet, som lader disse digte vise os naturens selvstændige liv og virkelyst. Og for det tredje det røde engagement, der ligger bag Mathiesens interesse for ellers marginaliserede eksistenser og måder at være til på.

Eske K. Mathiesen har alt for længe levet en skyggetilværelse i litteraturhistoriens periferi. Det vil denne bog gerne ændre på.

Om forfatterne
Martin Gregersen og Tobias Skiveren er ph.d.-studerende ved hhv. Aalborg Universitet og Aarhus Universitet samt anmeldere ved hhv. Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. Udover en lang række artikler om bl.a. Eske K. Mathiesen har Martin Gregersen og Tobias Skiveren tidligere udgivet bogen Det åbne redskabsskur. Hovedstrømninger i det nye årtusindes danske forfatterskolelitteratur (2013) ved Aalborg Universitetsforlag.

Presseklip

“Sidst på året udkom en lille væver forfatterskabs-monografi, Eske K. Mathiesen, ved de unge, fremadstormende litterater Martin Gregersen og Tobias Skiveren (…). Gregersen & Skiveren læser formelt og tematisk på tværs af kronologi og gør det – i forhold til megen akademisk prosa – dejligt kontant og konkret og travlt, med den mindste, strengt praktiske brug af mode-teori (ny materialisme og co.).”

– Lars Bukdahl i Weekendavisen d. 26. februar 2016

“Skiveren og Gregersen er passionerede Eske K.-læsere, som kender forfatterskabet ud og ind (…). Det hele er let og elegant præsenteret, tilmed med gode referencer og centrale begreber fra den nyere litteraturforskning. Det er godt gået af de to litterater”

– 5 stjerner af Anne-Marie Mai i Jyllands-posten d. 10. oktober, 2015