Lars Skinnebach

Arena Monografi: Lars Skinnebach (klik her for at downloade billedet i høj opløsning)Lars Skinnebach
Mikkel Frantzen
2013
112 s.
100 kr.

ISBN 978-87-92684-34-9

Den tredje bog i Arenas serie af monografier om dansk samtidslitteratur, Arena Monografi, handler om Lars Skinnebach (f. 1973). Fra debuten Det mindste Paradis (2000) til den seneste bog Øvelser og rituelle tekster (2011) er Skinnebachs digtning overraskende, provokerende og uomgængeligt en af de mest markante i dansk samtidslitteratur. Skønt hans eget forfatterskab stadig er ungt, har hans særlige stemme og særlige lyriske greb allerede præget en hel generation af digtere.

Monografien om Lars Skinnebach bevæger sig kronologisk gennem forfatterskabet. Undervejs indkredser Mikkel Frantzen en række af dets vigtigste greb og tematikker: læserhenvendelsen og det vrede digterjeg, de upersonlige følelser, misbrug i og af sproget, den radikalt-økologiske tænkning, paranoia.

Monografien og dens forfatter, Mikkel Krause Frantzen, blev i forbindelse med uddelingen af Georg Brandes-prisen 2013 (der gik til Niels Barfoed) fremhævet af Litteraturkritikernes Lav som en af årets mest bemærkelsesværdige fagudgivelser.

Arena Monografi er en serie af monografier om dansk samtidslitteratur, redigeret af Tue Andersen Nexø og Elisabeth Friis. Motivationen for serien er, at der mangler en kvalificeret reception af en lang række nyere, danske forfatterskaber. Aviser og tidsskrifter får sjældent beskæftiget sig med samtidslitteraturen, når den første anmeldelsesbølge er overstået, og det er i forlaget Arenas optik et problem for udviklingen af den kvalificerede samtale om den nyere litteratur.

Monografierne er af omkring 100 siders længde og foregiver således ikke at være ‘endelige monografiske mursten’ om forfatterskaber, der, for de flestes vedkommende, stadig er i udvikling. Til gengæld kan vi love, at monografierne foretager tydelige greb om centrale værker i forfatterskaberne.

Se de andre udgivelser i serien her.

Udgivelsen er støttet af Statens Kunstråd.

Om forfatteren

Mikkel Krause Frantzen (f. 1983) er cand. mag. i litteraturvidenskab, anmelder og skribent ved Dagbladet Information og ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Presseklip

“Af samme grund priser man sig også lykkelig over denne bog af Frantzen, der giver os en solid indføring i nogle af de vigtigste problemstillinger i et vigtigt forfatterskab. […] Frantzens bog gør os ikke kun klogere på Skinnebachs forfatterskab, tror jeg, men også på dansk samtidspoesi. Således bør alle, der interesserer sig for den, kaste sig ud i en læsning af bogen”

– Stefan Kjerkegaard, Information (13. december 2013)

“Frantzen skriver med stor opmærksomhed på et sammensat forfatterskab. Hans originale læsninger gør det klart, hvordan Skinnebach har erobret sin unikke position I ny, dansk lyrik, ikke mindst ved sine henvendelser til læseren som et “du”, ingen læser vil identificeres med! En smal, spændstig øjenåbner, der viser Arena Monografi-serien som et væsentligt bidrag til moderne dansk litteraturkritik og -analyse.”

– Litteraturkritikernes Lav

Arena Monografi

Arena Monografi er en serie af monografier om dansk samtidslitteratur, som redigeres af Tue Andersen Nexø og Elisabeth Friis. Motivationen for serien er, at der mangler en kvalificeret reception af en lang række nyere, danske forfatterskaber. Aviser og tidsskrifter får sjældent beskæftiget sig med samtidslitteraturen, når den første anmeldelsesbølge er overstået, og det er i forlaget Arenas optik et problem for udviklingen af den kvalificerede samtale om den nyere litteratur.

Monografierne er af maksimum 100 siders længde og foregiver således ikke at være ‘endelige monografiske mursten’ om forfatterskaber, der, for de flestes vedkommende, stadig er i udvikling. Til gengæld kan vi love, at monografierne foretager tydelige greb om centrale værker i forfatterskaberne.

Udgivelser i serien:

eske_120Eske K. Mathiesen
Tobias Skiveren og Martin Gregersen

Læs mere

<br/
…………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Lars Skinnebach
Mikkel Frantzen

Læs mere

<br/
…………………………………………………………………………………………………………………………………………………

Morti Vizki. En kærlighedserklæring
Asger Schnack

Læs mere

<br/
…………………………………………………………………………………………………………………………………………………
Pia Juul
Elisabeth Friis

Læs mere

Leporello

Leporello
Bogværk
2010
400 kr.

ISBN 978-87-7405-227-2

Lene Andersen og Ulrik Heltoft tager os her med ud på en tour de force gennem 1990’ernes coachingterminologi, Kaspar Bonnén udformer Lone Hørslevs poesi i lægter, Christina Wendelboe skimter fugleliv i Ebbe Stub Wittrups pastellandskab, Aleksa Okanovic dramatiserer en bustur med Birgitta Lund, Nina Søs Vinther møder Thomas Andersen i kalejdoskopiske scener, Lars Frost dækker bord for Rose Eken, Morten Schelde træffer Seimi Nørregaard til hest, Martin Larsen snurrer rundt om Maria Wandels sko, Trine Boesen farvelader Morten Søkildes anagram, Lars Skinnebach sender tankespind til Kristin Eiriksdottir og Helle Højland møder Thomas Seest på toppen af vulkanen Vesuvio. Læs mere på www.leporello.dk

Bogværket Leporello består af 11 bøger samlet i en kassette, 11 selvstændige samarbejder mellem én forfatter og én billedkunstner, én mand og én kvinde. Udgangspunktet har været at igangsætte en række samarbejder på kryds og tværs af de kunstneriske miljøer, motiveret og dikteret af leporelloformatet. Først og fremmest i håb om at skabe synergi mellem den danske scene for litteratur og billedkunst og for at give et bud på, hvad en kunstbog kan være som medie og objekt.

Se alle udgivelser i serien Arena Dottir her.

Presseklip:

“11 kvinder og 11 mænd har skabt et mægtigt liv i det gamle leporellobogformat med 11 skønne pixibøger for voksne, båret af erobringsmotivet fra Don Juan.”

– Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

“(…) Hamrende simpelt og flot.”

– Tom Hermansen, Jyllandsposten

“Der er gensidig forførelse, når digtere og billedkunstnere parres to og to på udfoldeligt karton.”

– Torben Sangild, Politiken

Antologi, Encyklopoesien

Antologi, Encyklopoesien
Antologi
2010
80 s.
98 kr.

ISBN 978-87-7405-057-5

27 vidt forskellige forfattere har fået til opgave at udfordre leksikonet og den encyklopædiske tradition og autoritet. Strategien har været at lade hver enkelt forfatter udvælge sit eget leksikonopslag (fx ”Crime”, ”Polka” eller ”Diagnosis”) som udgangspunkt for udarbejdelsen af et stykke viltert poesi eller en ditto prosatekst.

De 27 digtere og prosaister har haft frie hænder til at bidrage til denne altfavnende 80 siders encyklopoesi og tæller Carsten Puggaard, Kaspar Bonnén, Laus Strandby Nielsen, Ejler Nyhavn, janus Kodal, Birgitte Krogsbøl, Comasia Aquaro, Morten Søndergaard, Seimi Nørregaard, Luisella Carretta, Marie Sofie Simonsen, Jan Thielke, Tóroddur Poulsen, Viggo Madsen, Erik Kock, Jesper Elving, Hakija Karic, Peter Adolphsen, Peter Laugesen, Ursula Andkjær Olsen, Jens Smærup Sørensen, Lars Bukdahl, Marianne Larsen, Claus Carstensen, Lars Skinnebach, Rasmus Graff, Nina Søs Vinther og ikke mindst redaktøren Knud Steffen Nielsen selv.