Kortprosa 1999

Kortprosa 1999
Antologi
1999
79 kr.

UDSOLGT

ISBN 87-595-1150-8

(Udgivet i samarbejde med L&R)

Redaktion: Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensen

90 af Danmarks allerbedste forfattere giver hver deres bud på den genrebrydende kortprosa. Kortprosa 1999 er både reflektioner, anekdoter, erindringer, abstraktioner, historier, halve historier, anslag. Og meget mere.

Om forfatterne
Blandt bidragsyderne med efternavn begyndende med ‘b’ kan bl.a. nævnes Claus-Beck Nielsen, Jens Blendstrup, Thomas Boberg, Per Aage Brandt, Mads Brenøe, Suzanne Brøgger – hertil er der alle de andre med efternavn begyndende med ‘a’ og ‘c’ og ‘d’ og ‘e’ …

Fra udgivelsen:

EN KLASSISK SKRIFTTYPE

Marcel fik pludselig en fornemmelse af at denne situation kunne stå i en bog. Suzanne strøg håret tilbage med en irriteret bevægelse, og han så det stå skrevet for sit indre øje: Hun strøg håret tilbage med en irriteret bevægelse. Hans første reaktion var at gribe stolens armlæn i panik. Et øjeblik efter at have set også denne sætning på skrift rev han sig løs ved at skifte stilling på stolen og sige: “Det er ikke mit barn.” Følelsen af litteratur var væk, og ordene stod foran ham som et lille murværk i en klassisk skrifttype: “Du er en led satan, Marcel.”

– Peter Adolphsen

Presseklip:

“Jamen, jeg siger jer, kære læsere, der er bare så mange fede sager, kære onkler og pludselige fætre, det er som valgt ud af mit hjerte.”

– Lars Bukdahl, Weekendavisen

“Her har Brixvold-Jørgensen udmøntet deres dybtgående og smagfulde gehør til fulde.”

– Rolf Gerd Heitmann, Standart

“Det er en overvældende fornemmelse af begive sig på opdagelse i Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensens nye antologi Kortprosa 1999 (…) en række læseværdige og sanselige tekster, som ikke lader sig putte i boks og bås.”

– Signe Lindskov Hansen, Information

Leporello

Leporello
Bogværk
2010
400 kr.

ISBN 978-87-7405-227-2

Lene Andersen og Ulrik Heltoft tager os her med ud på en tour de force gennem 1990’ernes coachingterminologi, Kaspar Bonnén udformer Lone Hørslevs poesi i lægter, Christina Wendelboe skimter fugleliv i Ebbe Stub Wittrups pastellandskab, Aleksa Okanovic dramatiserer en bustur med Birgitta Lund, Nina Søs Vinther møder Thomas Andersen i kalejdoskopiske scener, Lars Frost dækker bord for Rose Eken, Morten Schelde træffer Seimi Nørregaard til hest, Martin Larsen snurrer rundt om Maria Wandels sko, Trine Boesen farvelader Morten Søkildes anagram, Lars Skinnebach sender tankespind til Kristin Eiriksdottir og Helle Højland møder Thomas Seest på toppen af vulkanen Vesuvio. Læs mere på www.leporello.dk

Bogværket Leporello består af 11 bøger samlet i en kassette, 11 selvstændige samarbejder mellem én forfatter og én billedkunstner, én mand og én kvinde. Udgangspunktet har været at igangsætte en række samarbejder på kryds og tværs af de kunstneriske miljøer, motiveret og dikteret af leporelloformatet. Først og fremmest i håb om at skabe synergi mellem den danske scene for litteratur og billedkunst og for at give et bud på, hvad en kunstbog kan være som medie og objekt.

Se alle udgivelser i serien Arena Dottir her.

Presseklip:

“11 kvinder og 11 mænd har skabt et mægtigt liv i det gamle leporellobogformat med 11 skønne pixibøger for voksne, båret af erobringsmotivet fra Don Juan.”

– Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

“(…) Hamrende simpelt og flot.”

– Tom Hermansen, Jyllandsposten

“Der er gensidig forførelse, når digtere og billedkunstnere parres to og to på udfoldeligt karton.”

– Torben Sangild, Politiken