Eske K. Mathiesen: Uglemærker

Kategori: Tag:

Beskrivelse

Uglemærker
Eske K. Mathiesen
2001
30 s.
90 kr.

UDSOLGT

ISBN 87-7405-011-7

Digtene i Uglemærker spænder fra det påhitsomme til det naturligt finurlige og underfundigt morsomme. Det er let (nærmest umuligt ikke) at lade sig rive med af sproget og billederne, langt-langt sværere er det at skrive så let og koncentreret, som Eske K. Mathiesen gør.

Om forfatteren
Eske K. Mathiesen (f. 1944). Havde sin skønlitterære debut i 1976 med Spætternes Have. Har skrevet en lang række mindre digtsamlinger, på en lang række forlag, bl.a. Her (1988), Den leende have (1991). Har desuden skrevet flere børnebøger og fagbøger. Fik i 2002 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Fra udgivelsen:

AT SY SEJL TIL KEJSERENS SKIBE

Nu sner det i Prag og Kejseren snitter
små skibe af lyst træ til sin elskerinde,
som ligger på maven, længst inde i rummet,
nøgen med balder der lyser i halvmørket.
Hun er godt forhoret og fryser derfor ikke,
da Kejseren åbner vinduet og i en blå
lerskål fra Madoura fanger snefnug, indtil
skålen er fuld. Så tager han skålen ind,
lukker vinduet, lader snefnuggene smelte,
søsætter flåden af træskibe deri, stiller skålen
hen foran sin elskerinde og ber hende puste
til skibene. Selv kryber han ned bag elskerinden
og puster hende bagi med en stråle
kejserlig luft, som han snor om sin tungespids,
så hun får gåsehud på balderne og indersiden af
lårene. “Min plukkede svane,” hvisker han.
Således foregår det i aften hos Kejseren af
Prag, mens sneen falder. Jeg ved det, for det er
mig der syr sejl til Kejserens skibe.

Presseklip:

“Det er altid, jeg gentager: Altid en glæde at læse en ny bog af Eske K. Mathiesen.”

– Erik Skyum-Nielsen, Information

“Eske K. Mathiesens digte er ikke til at sætte på formel. Som oftest begynder de ganske konkret og nærmest med en lidt lovmæssig konstatering. Derefter breder digterfuglen vingerne ud og giver os en ordentlig flyvetur for endelig at lande bump, et helt nyt sted. Det kan kun anbefales at tage på fugletræk med Eske K. Mathiesen.”

– Mai Misfeldt, Berlingske Tidende