Beskrivelse
Tag ikke mørket fra mig
Else Tranberg Hansen
2000
55 s.
150 kr.
UDSOLGT
ISBN 87-595-1491-4
(Udgivet i samarbejde med L&R)
Dagene, årstiderne, livet på landet, rids fra barndomsverdenen og i særdeleshed hjemmet – huset – har sin helt centrale plads i Else Tranberg Hansens Tag ikke mørket fra mig. Tonen er ved jorden, man finder et skær af melankoli, men også et fantastisk overskud, sprogligt og menneskeligt. Som titlen angiver er mørket, både det fysiske (aften og nat) og det psykiske, en væsentlig og nødvendig del af livet.
Om forfatteren
Else Tranberg Hansen (1932 – 1999). Debuterede i 1997 med den anmelderroste Kald hundene hjem.
Fra udgivelsen:
Tag ikke mørket fra mig
kun sådan er det muligt at se
skær ikke min tunge af, kun
sådan kan det siges
giv mig lidt tid
øjeblikke kan vare længe og ligne
liv, vi er ikke kun alene
det gør det ikke lettere
efter El Niño kommer La Niña
dommeren siger noget for noget
et måneansigt i dag
en sol i morgen
plaskende uskyld eller iskoldt overlæg
og hvad siger dommeren så.
Presseklip:
“Tag ikke mørket fra mig er en digtsamling, der viser et stort sprogligt og digterisk format (…) Det er en smuk bog. En lille bog, egnet til at bære med sig gennem dagen, en bog, der får en til at besinde sig på livet som den gave det er, og med den korthed det kan have.”
– Mai Misfeldt, Berlingske Tidende