Beskrivelse
Kortprosa 1999
Antologi
1999
79 kr.
UDSOLGT
ISBN 87-595-1150-8
(Udgivet i samarbejde med L&R)
Redaktion: Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensen
90 af Danmarks allerbedste forfattere giver hver deres bud på den genrebrydende kortprosa. Kortprosa 1999 er både reflektioner, anekdoter, erindringer, abstraktioner, historier, halve historier, anslag. Og meget mere.
Om forfatterne
Blandt bidragsyderne med efternavn begyndende med ‘b’ kan bl.a. nævnes Claus-Beck Nielsen, Jens Blendstrup, Thomas Boberg, Per Aage Brandt, Mads Brenøe, Suzanne Brøgger – hertil er der alle de andre med efternavn begyndende med ‘a’ og ‘c’ og ‘d’ og ‘e’ …
Fra udgivelsen:
EN KLASSISK SKRIFTTYPE
Marcel fik pludselig en fornemmelse af at denne situation kunne stå i en bog. Suzanne strøg håret tilbage med en irriteret bevægelse, og han så det stå skrevet for sit indre øje: Hun strøg håret tilbage med en irriteret bevægelse. Hans første reaktion var at gribe stolens armlæn i panik. Et øjeblik efter at have set også denne sætning på skrift rev han sig løs ved at skifte stilling på stolen og sige: “Det er ikke mit barn.” Følelsen af litteratur var væk, og ordene stod foran ham som et lille murværk i en klassisk skrifttype: “Du er en led satan, Marcel.”
– Peter Adolphsen
Presseklip:
“Jamen, jeg siger jer, kære læsere, der er bare så mange fede sager, kære onkler og pludselige fætre, det er som valgt ud af mit hjerte.”
– Lars Bukdahl, Weekendavisen
“Her har Brixvold-Jørgensen udmøntet deres dybtgående og smagfulde gehør til fulde.”
– Rolf Gerd Heitmann, Standart
“Det er en overvældende fornemmelse af begive sig på opdagelse i Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensens nye antologi Kortprosa 1999 (…) en række læseværdige og sanselige tekster, som ikke lader sig putte i boks og bås.”
– Signe Lindskov Hansen, Information