Lili W. Hur: I multiverset er demokratiet enevælde

Beskrivelse

I multiverset er demokratiet enevælde
Lili W. Hur
2006
77 s.
120 kr.

UDSOLGT

ISBN 87-7405-052-4

Udgivelsen er en rablende filosofisk science fiction, inspireret af populærvidenskab. Lili W. Hur beretter om videnskabens fremtidige landvindinger i en dagbogsform. Den fortløbende historie, suppleres af en parallel oversættelse til et opfundet sprog for den ny mange-verden.

Forfatterpseudonymet Lili W. Hur dækker over et samarbejde mellem Lene Asp Frederiksen, Anders Bojen og Kristoffer Ørum.

Bogen er udgivet i samarbejde med Space Poetry i anledning af udstillingen I MULTIVERSET ER DEMOKRATIET ENEVÆLDE på Senko Studio, 2006.

Se alle udgivelser i serien Arena Dottir her.

Fra udgivelsen:

Det animerede kort, er det blevet sagt, har træer besat med grønne blade. Eller måske er bladene besat af træer; jeg må undersøge det nærmere. Jeg ved ikke, hvem der har sat sig først, jeg ved for eksempel ikke om rummet er min dagsramme, eller om jeg er rummets, eller om tiden er min dagsramme, eller om jeg er tidens, kun at jeg kan bevæge mig ud af rammen, og at jeg gør det lige nu. Jeg er udenfor. Jeg justerer realiteterne, så de passer til mine tanker. Den uhåndgribelige baggrund (bakker, fjerformede skyer, spredte får). Jeg betragter mig selv bagfra. Sammenligner mig med det jeg kigger på. Og oplever det bizarre tilfælde at være absolut optaget af noget, der på en gang er forsvindende (det mest uhyggelige) og det mest komiske, fordi grunden til, at jeg forsvinder, er min egen udeladelse eller forglemmelse eller manglende koncentration – og unægteligt en del af anstrengelsen!

Presseklip:

“Det ser alt i alt i sig selv ret vildt godt og særligt ud. Og som fremtidstekst i nutids- og fremtidstypografi ser det smågenialsk ud. Men afgørende for den totale succes er det selvfølgelig, at fremtidstekstens – hvad skal vi kalde det – ordlyd kvalificerer sig på niveau med dens (af)bogstavering, og det synes jeg, den gør: hvert tekststykke er en ny rapport-rutine, hvor den kølige akademiske stil, med dens mange skønne nydannelser, flosser sig op på at holde trit med videnskabs-jegets rastløse og svimmelt hypnotiske og bare galsindige tanke(?)eksperimenter. Som til syvende og sidst måske bare er en intrikat humoristisk allegori på kunstens evige besvær med at afbilde, destillere og forvandle virkeligheden (jf. også de mange »elementære« forsøgsobjekter, får, vanddråber, stole):
»Et til formålet elektrisk ladet papir skal neutraliseres ved at afgive en elektron i samme øjeblik lyset falder på siden. Den frie elektron vil herefter forene sig med en blækion for at indprinte den sorte farve på et andet stykke papir.« (…)
Lad der kommer endnu flere af dem, altså gode sci-fi-blinkende, visuelt poetiske debutbøger fra forlaget Arena, og flere VANDRENDE STOLE!”

– Lars Bukdahl, Weekendavisen, den 24. november 2006