Beskrivelse
Det gør ikke rigtigt ondt på fisk
Knud Steffen Nielsen
2008
80 s.
150 kr.
ISBN 978-87-7405-199-2
Det gør ikke rigtigt ondt på fisk er Knud Steffen Nielsens første udgivelse på forlaget Arena. I mundrette henvendelser inviteres læseren her ind i den Nielsen’ske billeddannelse, vildskab og humor, hvor scenerierne står skælvende mellem at stå eller flygte. Digtene befinder sig langt fra det entydige, det lukkede, og lægger op til en række spørgsmål: Hvilke toner er i spil? Leger vi? Spiller ironien? Stikker alvoren? Det er ikke alt, der er givet: der skal gives igen.
Knud Steffen Nielsen veksler behersket og samtidig vildt mellem udsigelsespositioner, gør brug af den konkrete tingsverden og det abstrakte begrebsunivers, af skæv metaforik og snakkende præciseren. Digtene bæres frem af denne uafsluttede og modsætningsfyldte kamp og ikke mindst af deres egenartede stemme.
Om forfatteren
Knud Steffen Nielsen er født i 1947, har udgivet en lang række digtsamlinger og arbejder desuden som billedkunster.
Fra udgivelsen:
Guldnæb m.m.
I begyndelsen.
Nej, ikke fosteret, bare
træthed engelsksygen,
tænderne for anden gang
hængsler til guldnæbbet,
ridetasken knappet af,
hesten, der står stille,
dronten er der ingen grund til at
bruge ord på nu igen,
hvor vandet står højt i lungen,
knæene sættes af og på,
færgen og sandbanken indgår i
et arbejdsfællesskab. En viser sin
billet på vej ind i et hus, der ser
rigtigt ud, men ikke er det.
Det hus er ikke vores mere, siger
den ene, og den anden tilføjer, at
blivende sted sidder i ryggen
Presseklip:
“aldrig har der været så mange deciderede direkte shownumre i en KSN-samling, og allerede på side 10, truttes motherfucking politisk satire i gang, har man set magen: ”På hvis vegne taler statsministeren nu,/ hvor vi må stå sammen. Og jeg står allerede mere sammen,/ end jeg har gjort før./ På egne vegne forstår jeg på hans alvorsmine./ Sidder i arbejdstøjet og trækker i det igen/ endnu mere alvorlig og tung i blikket./ Jeg må sige det rent ud. Og alligevel vender jeg tilbage/ til jer, der ser på netop lige nu./ Jeg siger nu, at vi er en stor familie./ Og jeg siger det på ministerens vegne, på folkets, på/ alles vegne, på graverens skovls vegne.” For hos Nielsen er en skovl altid en stærkt intrikat, mindst dobbeltbundet talehandling, og en spade en snadde (med en verdensbrand i). Bogen indeholder desuden et farveægte (og vistnok også satirisk) nonsensdigt – ikke fordi den Nielsenske praksis ikke er yderst nonsesisk som sådan, modsat genreren nonsens er den det bare underspillet, underfundigt, under vejret – om ”1 ju cirka lig 2 chikaner”, der får mig til at græde kulørt snot.”
– Fra Lars Bukdahls anmeldelse og nomination af digtsamlingen til Bukdahls Bet, Weekendavisen, 26/2009
“Ved at inddrage alt fra encyklopædiske opslag til barndomstableauer peger KSN således på sprogets magt, på hvordan benævnelsen alene synes at kunne retfærdiggøre vores handlinger og ophæve ethvert behov for etisk stillingtagen.”
– Jonathan Nielsen, Standart 2/2009
“digtene i fiskene befinder sig i en gråzone mellem det ene klare øjeblik og så det næste. Eller er der tale om de klare glimt mellem et øjebliks frafald og så det næste? jeg ved det ikke. manden er magiker. det er stor, stor tryllekunst, og varm og berigende læsning. Støvet er stadigt varmt. – og sikke dog nogle helt fantastiske legemer han får skabt af det støv, når han får læseren til at le liv ind i selve ordet som peget mod noget i konstant og for altid foranderligt.”
– poul g. exner på metrord.urbanblog.dk
“Knud Steffen Nielsens Det gør ikke rigtigt ondt på fisk er teater – gotisk romantisk totalteater, standup, impro, kammerspil og glimtvis ballet. Det er af og til en spillebog i bedste dungeons & dragons multiple choice-stil og det er et komplekst flerstemmigt metaskrift, som tematiserer sin egen utilstrækkelighed, tilfældet som sådan og selve fejlens anatomi, som et grundvilkår for det menneskelige”
– Martin Johs. Møller på www.martinjm.blogspot.com