Beskrivelse
| ”De mindste små ting, nogle siv der stikker ud under mine sko. En cyklisk, jævn bevægelse af et nedbrud. En langsom messen fra en slagtehal.”
AFTENSTJERNE er en roman om olie. I 12 dele, opdelt efter årets gang, møder vi en serie af mennesker, maskiner og steder, på hele kloden og endda ud over den, alle forbundet af olien. I en billedrig og lyrisk prosa, båret af intense stedsbeskrivelser og radikale formelle brud, følger vi sømænd, dataloger, radioteknikere, dronepiloter, borebisser og bygningsarbejdere; et sprængt kor af stemmer der kan tale fra bl.a. Salvador og Manaus, Doha og Ramfjordsmoen, Antarktis og rumstationen ISS. Vi møder arbejdskolleger som Dixon, Bjarke, Sabbir, Ine, Trygve og Guang – og vi møder Yemoja, supercomputer og guddom. AFTENSTJERNEer kompendium, mytekreds og kartografi; en intens poetisk undersøgelse af olieindustriens sidste dage. Aske Christiansener født i 1987, uddannet fra Forfatterskolen (2015-2017), samt Cand. Soc. i socialvidenskab og filosofi. Han har tidligere udgivet tekster i Victor B. Andersen no. 64, Forfatterskolens Afgangsantologi 2017, og Nyt teater: Legenda, no. 10, 2017. AFTENSTJERNE er hans debut. |





