Kortprosa 1999

Kortprosa 1999
Antologi
1999
79 kr.

UDSOLGT

ISBN 87-595-1150-8

(Udgivet i samarbejde med L&R)

Redaktion: Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensen

90 af Danmarks allerbedste forfattere giver hver deres bud på den genrebrydende kortprosa. Kortprosa 1999 er både reflektioner, anekdoter, erindringer, abstraktioner, historier, halve historier, anslag. Og meget mere.

Om forfatterne
Blandt bidragsyderne med efternavn begyndende med ‘b’ kan bl.a. nævnes Claus-Beck Nielsen, Jens Blendstrup, Thomas Boberg, Per Aage Brandt, Mads Brenøe, Suzanne Brøgger – hertil er der alle de andre med efternavn begyndende med ‘a’ og ‘c’ og ‘d’ og ‘e’ …

Fra udgivelsen:

EN KLASSISK SKRIFTTYPE

Marcel fik pludselig en fornemmelse af at denne situation kunne stå i en bog. Suzanne strøg håret tilbage med en irriteret bevægelse, og han så det stå skrevet for sit indre øje: Hun strøg håret tilbage med en irriteret bevægelse. Hans første reaktion var at gribe stolens armlæn i panik. Et øjeblik efter at have set også denne sætning på skrift rev han sig løs ved at skifte stilling på stolen og sige: “Det er ikke mit barn.” Følelsen af litteratur var væk, og ordene stod foran ham som et lille murværk i en klassisk skrifttype: “Du er en led satan, Marcel.”

– Peter Adolphsen

Presseklip:

“Jamen, jeg siger jer, kære læsere, der er bare så mange fede sager, kære onkler og pludselige fætre, det er som valgt ud af mit hjerte.”

– Lars Bukdahl, Weekendavisen

“Her har Brixvold-Jørgensen udmøntet deres dybtgående og smagfulde gehør til fulde.”

– Rolf Gerd Heitmann, Standart

“Det er en overvældende fornemmelse af begive sig på opdagelse i Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensens nye antologi Kortprosa 1999 (…) en række læseværdige og sanselige tekster, som ikke lader sig putte i boks og bås.”

– Signe Lindskov Hansen, Information

må sort dreng dø ren?

må sort dreng dø ren?
Morten Søndergaard
2009
36 s.
128 kr.

ISBN 978-87-7405-201-2

Teksten er delvist genereret ud fra en udskrift af forfatterens dna-profil. Det menneskelige genom noteres med bogstaverne a, c, g og t, og den sekvens af forfatterens dna-profil, der løber i bogen, er fra et felt, der hedder ”Opoid receptor mu1”. Den vigtigste receptor, som regulerer smerte og lyst.

Om forfatteren
Digteren Morten Søndergaard (f. 1964) har tidligere bl.a. udgivet digtsamlingerne Bier dør sovende (1998), Vinci, senere (2002, indstillet til Nordisk Råds Litteratur Pris 2003) og Et skridt i den rigtige retning (2005, indstillet til Nordisk Råds Litteratur Pris 2007). Morten Søndergaard har også udgivet en række lydværker. Senest Hjertets abe sparker sig fri sammen med duoen Schweppenhäuser/Thomsen, der i 2008 modtog Lyt til Nyt-prisen.

må sort dreng dø ren er Morten Søndergaards første udgivelse på forlaget Arena.

Presseklip:

“Søndergaard skriver nærmest ekspressionistisk i sin billedmættethed, dvs. hans digt er ikke båret oppe af en dagligsproglig forståelighed og tilgængelighed, han lader derimod billederne klaske hårdt mod hinanden (og gulvet) i en afsøgning af sansningens egen rationalitet.”

– Nordjyske

Antologi, Encyklopoesien

Antologi, Encyklopoesien
Antologi
2010
80 s.
98 kr.

ISBN 978-87-7405-057-5

27 vidt forskellige forfattere har fået til opgave at udfordre leksikonet og den encyklopædiske tradition og autoritet. Strategien har været at lade hver enkelt forfatter udvælge sit eget leksikonopslag (fx ”Crime”, ”Polka” eller ”Diagnosis”) som udgangspunkt for udarbejdelsen af et stykke viltert poesi eller en ditto prosatekst.

De 27 digtere og prosaister har haft frie hænder til at bidrage til denne altfavnende 80 siders encyklopoesi og tæller Carsten Puggaard, Kaspar Bonnén, Laus Strandby Nielsen, Ejler Nyhavn, janus Kodal, Birgitte Krogsbøl, Comasia Aquaro, Morten Søndergaard, Seimi Nørregaard, Luisella Carretta, Marie Sofie Simonsen, Jan Thielke, Tóroddur Poulsen, Viggo Madsen, Erik Kock, Jesper Elving, Hakija Karic, Peter Adolphsen, Peter Laugesen, Ursula Andkjær Olsen, Jens Smærup Sørensen, Lars Bukdahl, Marianne Larsen, Claus Carstensen, Lars Skinnebach, Rasmus Graff, Nina Søs Vinther og ikke mindst redaktøren Knud Steffen Nielsen selv.