Kortprosa 1999

Kortprosa 1999
Antologi
1999
79 kr.

UDSOLGT

ISBN 87-595-1150-8

(Udgivet i samarbejde med L&R)

Redaktion: Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensen

90 af Danmarks allerbedste forfattere giver hver deres bud på den genrebrydende kortprosa. Kortprosa 1999 er både reflektioner, anekdoter, erindringer, abstraktioner, historier, halve historier, anslag. Og meget mere.

Om forfatterne
Blandt bidragsyderne med efternavn begyndende med ‘b’ kan bl.a. nævnes Claus-Beck Nielsen, Jens Blendstrup, Thomas Boberg, Per Aage Brandt, Mads Brenøe, Suzanne Brøgger – hertil er der alle de andre med efternavn begyndende med ‘a’ og ‘c’ og ‘d’ og ‘e’ …

Fra udgivelsen:

EN KLASSISK SKRIFTTYPE

Marcel fik pludselig en fornemmelse af at denne situation kunne stå i en bog. Suzanne strøg håret tilbage med en irriteret bevægelse, og han så det stå skrevet for sit indre øje: Hun strøg håret tilbage med en irriteret bevægelse. Hans første reaktion var at gribe stolens armlæn i panik. Et øjeblik efter at have set også denne sætning på skrift rev han sig løs ved at skifte stilling på stolen og sige: “Det er ikke mit barn.” Følelsen af litteratur var væk, og ordene stod foran ham som et lille murværk i en klassisk skrifttype: “Du er en led satan, Marcel.”

– Peter Adolphsen

Presseklip:

“Jamen, jeg siger jer, kære læsere, der er bare så mange fede sager, kære onkler og pludselige fætre, det er som valgt ud af mit hjerte.”

– Lars Bukdahl, Weekendavisen

“Her har Brixvold-Jørgensen udmøntet deres dybtgående og smagfulde gehør til fulde.”

– Rolf Gerd Heitmann, Standart

“Det er en overvældende fornemmelse af begive sig på opdagelse i Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensens nye antologi Kortprosa 1999 (…) en række læseværdige og sanselige tekster, som ikke lader sig putte i boks og bås.”

– Signe Lindskov Hansen, Information

Rejsen til Kicdolqimikk

Rejsen til Kicdolqimikk
Katrine Marie Guldager
2002
54 s.
90 kr.

ISBN 87-7405-023-0

Rejsen til Kicdolqimikk, med genrebetegnelsen hørespil, udspiller sig i en kupé i et tog på vej mod den mysteriøse destination Kicdolqimikk. I toget er en række velkendte danske stereotyper: samfundsstøtten, forretningsmanden, den unge mand fra Ungdomshuset, frøkenen Ira Iramsesen og slagtermesteren Larsen-Jensen, der med lidt vilje kan kaldes stykkets hovedpersoner og undervejs på rejsen foretager digressioner ind i hinandens drømme. Katrine Marie Guldager er præcis i sine satiriske beskrivelser og beviser med denne udgivelse, at hun ud over lyrik og romankunst også mestrer den dramatiske genre.

Om forfatteren
Katrine Marie Guldager (f. 1966). Debuterede i 1994 med Dagene skifter hænder. Har siden bl.a. udgivet Styrt (1995), Blank (1996), Det grønne øje (1998), Ankomst, Husumgade (2001) og novellesamlingen København (2004).

Fra udgivelsen:

(Døren går op og ind træder konduktøren.)

KONDUKTØR 1 (venlig):
Goddag, jeg vil gerne have lov til at se kort eller billet.

IRA:
Værsgo …

KONDUKTØR 1 (sludrer helt vildt):
Det er sjovt. Jeg kommer lige inde fra kupéen inde ved siden af … og der sad de og diskuterede, hvad man er god til …

IRA (nysgerrig):
Nåh?

KONDUKTØR 1 (henkastet):
Ja, jeg er jo enormt god til at bedømme, om folk lyver. Det kommer nok af mine mange år i branchen. Jeg er virkelig blevet god til at se, om folk lyver.

IRA:
Der er måske mange, der lyver? Mange, der prøver at snakke sig ud af, at de ikke har nogen billet?

KONDUKTØR 1:
Åh, det har været meget værre, lille frøken, meget værre. Under krigen f.eks.

(Vender sig mod slagtermesteren.)

KONDUKTØR 1:
Må jeg se Deres billet?

SLAGTERMESTEREN:
Øh.

KONDUKTØR 1:
Min gode mand. Må jeg se Deres billet. Nu!

SLAGTERMESTEREN (leder efter den over hele kroppen):
Øh.

KONDUKTØR 1 (som om fanden tager ved ham):
Det var præcis det, jeg talte om, lille frøken! Her ser vi simpelt hen en mand, som prøver at snyde sig gennem tilværelsen! Jeg bør få ham smidt af toget med det samme!

IRA (afbryder konduktøren, der er ved at hidse sig yderligere op):
Han er med mig. Jeg skal nok betale den billet, der ikke er der.

KONDUKTØR 1 (skriver en billet, mens han taler til slagteren):
Hrmf. For øvrigt har de rester af blod under neglene, og det hjælper overhovedet ikke på sagen. Hvor skal De hen?

SLAGTERMESTEREN:
Kicdolqimikk.

KONDUKTØR 1:
Vær De glad for, at De fik hjælp af frøkenen, ellers havde jeg sat Dem af i Krampakklippik-ørkenen!

(Konduktøren giver ham en billet og går.)

SLAGTERMESTEREN (oprevet):
Han kunne have efterladt mig i Krampakklippik-ørkenen! Jeg ville være død af kulde!

IRA:
Ja. Vil De ikke have lidt gedeost og en fansni?

Presseklip:

“Dialogen er kontant med et islæt af komik og absurdisme – i slægt med Beckett. Kicdolqimikk er en utopi, men også noget så sjældent som et dybt personligt bud på et Danmarks- og samfundsbillede, løsrevet fra tid og sted. Det er morsomt, og det er tankevækkende.”

– Kristian Kristiansen, Sentura

“Med simple virkemidler gør Katrine Marie Guldager sit satiriske hørespil Rejsen til Kicdolqimikk, om en togrejse mod et mystisk og forjættet land, til en lattervækkende og absurd oplevelse (…) velfungerende, vavittig og befriende anderledes.”

– Peer S. Høgbro, Urban

“Der er mange spørgsmål og mange præcise spark i denne lille velskrevne satiriskhumoristiske fabel om mennesker, deres ensomhed, længsel efter fællesskab og drømme om nye begyndelser.”

– Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

“Katrine Marie Guldager (…) har skabt noget så anderledes som et finurligt, absurd og tankeskabende lille hørespil. Og noget så eftersøgt og stadig sjældent som et bud på et samtidsbillede.”

– Liselotte Weimer, Weekendavisen