Kortprosa 1999

Kortprosa 1999
Antologi
1999
79 kr.

UDSOLGT

ISBN 87-595-1150-8

(Udgivet i samarbejde med L&R)

Redaktion: Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensen

90 af Danmarks allerbedste forfattere giver hver deres bud på den genrebrydende kortprosa. Kortprosa 1999 er både reflektioner, anekdoter, erindringer, abstraktioner, historier, halve historier, anslag. Og meget mere.

Om forfatterne
Blandt bidragsyderne med efternavn begyndende med ‘b’ kan bl.a. nævnes Claus-Beck Nielsen, Jens Blendstrup, Thomas Boberg, Per Aage Brandt, Mads Brenøe, Suzanne Brøgger – hertil er der alle de andre med efternavn begyndende med ‘a’ og ‘c’ og ‘d’ og ‘e’ …

Fra udgivelsen:

EN KLASSISK SKRIFTTYPE

Marcel fik pludselig en fornemmelse af at denne situation kunne stå i en bog. Suzanne strøg håret tilbage med en irriteret bevægelse, og han så det stå skrevet for sit indre øje: Hun strøg håret tilbage med en irriteret bevægelse. Hans første reaktion var at gribe stolens armlæn i panik. Et øjeblik efter at have set også denne sætning på skrift rev han sig løs ved at skifte stilling på stolen og sige: “Det er ikke mit barn.” Følelsen af litteratur var væk, og ordene stod foran ham som et lille murværk i en klassisk skrifttype: “Du er en led satan, Marcel.”

– Peter Adolphsen

Presseklip:

“Jamen, jeg siger jer, kære læsere, der er bare så mange fede sager, kære onkler og pludselige fætre, det er som valgt ud af mit hjerte.”

– Lars Bukdahl, Weekendavisen

“Her har Brixvold-Jørgensen udmøntet deres dybtgående og smagfulde gehør til fulde.”

– Rolf Gerd Heitmann, Standart

“Det er en overvældende fornemmelse af begive sig på opdagelse i Jeppe Brixvold og Hans Otto Jørgensens nye antologi Kortprosa 1999 (…) en række læseværdige og sanselige tekster, som ikke lader sig putte i boks og bås.”

– Signe Lindskov Hansen, Information

Ny islandsk poesi

Ny islandsk poesi
10 islandske lyrikere
Antologi
2011
266 s.
168 kr.

UDSOLGT

ISBN 978-87-92684-10-3

Ny islandsk poesi er tredje udgivelse i Arenas tosprogede serie Ny Poesi. Serien indfanger tendenser i ny poesi og fokuserer primært på yngre digtere. Finanskrise, penge og forbrug spiller således en stor rolle for de islandske poeter, der dog samtidig er fælles om en meget uformel og humoristisk tilgang til sproget.

Antologiens bidrag er oversat af Lóa Steffansdottir, Nina Søs Vinther
og Erik Skyum-Nielsen, der også har skrevet efterord. Efterskrift af Eiríkur Örn Norðdahl.

Bidragsydere
Steinar Bragi
Kristín Eiríksdóttir
Ingólfur Gíslason
Haukur Ingvarsson
Eiríkur Örn Norðdahl
Kári Páll Óskarsson
Ófeigur Sigurðsson
Sölvi Björn Sigurðsson
Ingunn Snædal
Kristín Svava Tómasdóttir

I forbindelse med udgivelsen af Ny islandsk poesi lavede den2radio et interview med en af forfatterne fra antologien, Haukur Ingvarsson.
Hør det her.

Se alle udgivelser i serien Ny poesi her.