Gertrude Steins portrætter

Gertrude Steins portrætter
Solveig Daugaard
2012
148 s.
98 kr.

ISBN 978-87-92684-25-7

Gertrude Steins portrætter går bag om portrætterne i Gertrude Steins forfatterskab og dykker ned i nærlæsningen af fem portrætter, som alle er inkluderet i udvalget Portrætter af enhver, som udkommer samtidig. (Læs mere her.) Ud fra analyserne kombineret med et udblik på Steins øvrige værk og poetik opstiller Solveig Daugaard en samlet optik på Gertrude Steins meget personlige version af det litterære portræt.

Det har taget mange år før Stein-receptionen er nået frem til at tage portrætterne alvorligt som portrætter. Ved første læsning er det heller ikke altid let at genkende den portrætterede i teksten. Gertrude Stein bevæger sig i sine portrætter fjernt fra de genreforventninger, som fordrer genkendelighed via traditionel beskrivelse og biografisk information. Gertrude Steins portrætter demonstrerer hvordan portrætternes tætte tilknytning til deres motivpersoner etableres gennem en række vidt forskellige greb. For selvom portrætterne er så forskellige i stil og udformning, som tænkes kan, så er de fælles om en bestræbelse på at bruge sproget til at skabe et møde med et andet menneske i et absolut nu, som ikke er tynget af erindring og historie.

Stein trækker portrætgenren fri af dens tilknytning til biografi og historieskrivning, men ikke på bekostning af interessen for det andet menneske. Tværtimod er Steins portrætter forsøg på at skabe et dialogisk rum i teksten, hvor et levende møde med noget helt nyt kan finde sted.

Se alle udgivelserne i Klassikerserien her.

Om forfatteren
Solveig Daugaard (f. 1977), cand. mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Har skrevet artikler og anmeldelser i bl.a. Den Blå Port, Vagant og Dansk Noter.

Portrætter af enhver

Portrætter af enhver
Gertrude Stein
2012
192 s.
149 kr.

Sammen med Gertrude Steins portrætter: 225 kr.

ISBN 978-87-92684-24-0

Redigeret af Solveig Daugaard, Laura Luise Schultz og Tania Ørum og oversat af Lene Asp Frederiksen, Solveig Daugaard, Oskar Sjøgren, Laura Luise Schultz og Tania Ørum.

Med forord af Tania Ørum og efterord af Solveig Daugaard.

Portrætter af enhver er et udvalg af de mange litterære portrætter af venner og gæster, som Gertrude Stein skrev gennem hele sit forfatterskab.

Som salonværtinde og samler af moderne kunst i 1910ernes og 20ernes Paris mødte Stein et væld af forfattere og kunstnere, der i dag står som kunst- og litteraturhistoriske mastodonter. Mange af dem blev genstand for et verbalt portræt. Herunder Matisse, Picasso, Cézanne, Juan Gris, Marcel Duchamp, Sherwood Anderson og Isadora Duncan, hvis portrætter alle er inkluderede i udvalget.

Portrætterne blev en kunstnerisk tumleplads for Stein. Her kunne hun lege med og udforske forholdet mellem identitet, umiddelbar erfaring og fremstillelighed. For nutidige læsere er portrætterne en særdeles sprudlende læseoplevelse. Dels fordi de som stærkt originale sproglige kunstværker formår at videreformidle den levende interesse for andre mennesker, som de er skrevet på. Og dels fordi de puster til en almindelig biografisk nysgerrighed vedrørende deres motivpersoner. En nysgerrighed som de både tilfredsstiller og skuffer gennem deres meget forskellige måder at gestalte personer og personlighed på, uden om en traditionel biografisk fortælling.

Portrætter af enhver består af atten portrætter skrevet mellem 1910 og 1928. Udvalget afspejler den store stilistiske diversitet i Steins skrift i denne årrække. De fleste af teksterne er første gang udgivet i bogform i samlingerne Geography And Plays (1922) og Portraits And Prayers (1934), mens et enkelt først er udkommet posthumt.

Portrætter af enhver fortsætter den systematiske introduktion af Gertrude Steins forfatterskab til danske læsere, som Arena påbegyndte i 2006 med Stein taler, et udvalg af Steins foredrag. Udgivelsen er tosproget.

Portrætter af enhver er oversat til dansk af et kollektiv bestående af Lene Asp Frederiksen, Solveig Daugaard, Oskar Sjøgren, Laura Luise Schultz og Tania Ørum. Udgivelsen er forsynet med et forord af Tania Ørum samt noter og efterord af Solveig Daugaard.

Samtidig med Steins portrætter udkommer Solveig Daugaards companion hertil, Gertrude Steins portrætter, som giver den interesserede læser en grundigere indføring i portrætgenren i Steins værk. Læs mere her.

Se alle udgivelserne i Klassikerserien her.

Om forfatteren
Gertrude Stein (1874-1946) er amerikansk forfatterinde med et betydeligt og omfangsrigt forfatterskab bag sig. Hun tilhører den store modernistgeneration af kunstnere og er samtidig med navne som Proust og Picasso. Hendes forfatterskab er ofte blevet anset for at være vanskeligt tilgængeligt, hvorfor hun først sent har opnået en fortjent anerkendelse for sit betydelige bidrag til litteraturens kanon.

Fra udgivelsen

LIPCHITZ

Som og som sandsynligt og sandsynligt sandsynligt og sandsynligt som og som.
Han havde en drøm. Han drømte han hørte en fasan kalde og meget sandsynligt kaldte en fasan.
Til hvem gik.
Han havde en drøm han drømte han hørte en fasan kalde og mest sandsynligt kaldte en fasan.
I tide.
Dette og tyve og to-og-fyrre giver hver gang hundrede og to tredive.
Til enhver tid to og sig til.
Da jeg først kendte ham kiggede kiggede han gennem glasset og kyllingen. Da jeg da kendte ham kiggede kiggede han på at kigge på at kigge. Da jeg kendte ham da stod han da så ømt. Da jeg kendte ham da var han da efter da til da omkring da og da jeg kendte ham da var han da vi da og da for da. Da jeg kendte ham da var han for da omkring da som da så da til da i da og så.
Han behøver aldrig få det at vide.
Han behøver aldrig han bestøver aldrig men så så kan de synke sætte og rejse sig og underrette og forsøger. Kan i længden være lang. Nej bestemt og en sang. En sang om så meget så.
Da jeg kender ham ser jeg på ham efter ham og jeg ser på ham efter ham og jeg ser på ham efter ham da jeg kender ham.
Jeg kan rigtig godt lide dig.

Stein taler

Stein taler
Gertrude Stein
2006
185 s.
128 kr.

ISBN 978-87-7405-177-6

UDSOLGT

Oversættelse: Lene Asp Frederiksen
Efterord: Tania Ørum

Stein taler består af tre foredrag af Gertrude Stein, der fungerer som hendes poetikker, mens de kan betragtes som en tillempet udgave af hendes skønlitterære skrivemåde. Udvalget giver en ny indgang til Steins forfatterskab altimens det er med til at give en ny, mere nuanceret forståelse af det særligt steinske univers.

Foredraget “Komposition som forklaring” er Steins første forsøg på at forklare sit forfatterskab for et større publikum, det blev holdt i juni 1926 i Cambridge og Oxford i England. De to følgende foredrag “Portrætter og gentagelse” og “Poesi og grammatik” er fra Steins Amerika-turne i 1934-35.

Udgivelsen er tosproget.

Se alle udgivelserne i Klassikerserien her.

Om forfatteren
Gertrude Stein (1874-1946) er amerikansk forfatterinde med et betydeligt og omfangsrigt forfatterskab bag sig. Hun tilhører den store modernistgeneration af kunstnere og er samtidig med navne som Proust og Picasso. Hendes forfatterskab er ofte blevet anset for at være vanskeligt tilgængeligt, hvorfor hun først sent har opnået en fortjent anerkendelse for sit betydelige bidrag til litteraturens kanon.

Fra udgivelsen:

Hvad er poesi og hvis I ved hvad poesi er hvad er prosa.
Der er ingen grund til at fortælle mere end man ved, nej heller ikke hvis man ikke ved det.
Men ved I ved I hvad prosa er og ved I hvad poesi er.
Jeg har sagt at ordene i skuespil der er skrevet som poesi er mere livlige end de samme ord skrevet af den samme digter i andre slags poesi. Det var uden tvivl sandt hvad Shakespeare angår, er det nødvendigvis sandt om alle. Det er een ting man kan tænke over. Jeg sagde at ordene i et skuespil der er skrevet som prosa ikke er så livlige ord som de ord der er skrevet i andre slags prosa af den samme forfatter. Det er sandt hvad Goldsmith angår og jeg forestiller mig at det er sandt for næsten enhver forfatter.
Der er igen noget man kan vide.
En af de ting der er en meget interessant ting at vide er hvordan man føler inden i sig selv for de ord der kommer ud for at være uden for en selv.
Har man altid den samme følelse i forhold til lydene når ordene kommer ud af een eller har man ikke. Alt dette har så meget at gøre med grammatik og med poesi og med prosa.
Ordene skal gøre det hele i poesi og prosa og nogle forfattere skriver mere med artikler og præpositioner og nogle siger at man bør skrive med navneord, og selvfølgelig skal man tænke på det hele.
Et navneord er et navn for noget, så snart en ting har fået et navn hvorfor så skrive om den. Et navn er passende eller også er det ikke. Hvis det er passende hvorfor så blive ved med at nævne det, hvis det ikke er så hjælper det ikke at kalde det ved dets navn.
Folk kan om I ønsker at tro det blive skabt af deres navne. Kald hvem som helst Paul og så bliver de en Paul kald hvem som helst Alice og så bliver de en Alice måske ja måske nej, der er noget om det, men i almindelighed, når ting først har fået navn bliver navnet ikke ved med at gøre noget ved dem og hvorfor så skrive med navneord. Navneord er navnet for noget og blot at nævne navne er fint hvis man vil lave et navneopråb men er det godt for noget andet. Ganske vist kan de mange steder i Europa ligesom i Amerika godt lide navneopråb.
Som jeg siger er et navneord et navn for en ting, og derfor hvis man langsomt føler hvad der er inden i den ting kalder man den ikke ved det navn den er kendt som. Det kender alle til ud fra den måde de gør på når de er forelskede og en forfatter bør altid have så intense følelser for lige meget hvilken genstand han skriver om. Og derfor og jeg siger det igen oftere og oftere sker det at man ikke bruger navneord.
Nå hvilke andre ting er der ud over navneord, der er mange andre ting ud over navneord.
Når man går i skole og lærer grammatik er grammatik meget spændende. Jeg tror virkelig ikke at noget nogensinde har været mere spændende end at analysere sætninger. Jeg går ud fra at andre ting måske er mere spændende for andre når de går i skole men for mig var det uden tvivl da jeg gik i skole det virkelig mest fuldstændigt spændende at analysere sætninger og lige siden har det for mig været den ene ting der er mest fuldstændigt spændende og fuldstændigt fuldstændig. Jeg holder af følelsen den evigtvarende følelse af sætninger der analyserer sig selv.
På den måde er man fuldstændig i besiddelse af noget og i øvrigt sit eget selv. I sætningsanalysen er der selvfølgelig artikler og præpositioner og som jeg siger er der navneord men navneord er som jeg siger selv per definition fuldstændig uinteressante, det samme gælder adjektiver. Adjektiver er ikke virke¬lig interessante. På en måde kan enhver har enhver altid vidst det, for eftersom adjektiver lægger sig til navneord og navneord ikke virkelig er interessante kan den ting der lægger sig til noget der ikke er for interessant nødvendigvis ikke selv være interes¬sant. På en måde er det som jeg siger noget enhver ved for selvfølgelig er den første ting nogen fjerner i nogens tekster adjektiverne. I ser selv hvor rigtigt det er det jeg lige har sagt.