Projekt Perseus

Projekt Perseus
Klaus Høeck
2002
246 s.
298 kr.
Tekst hvidt på sort

Udkom første gang i 1977

ISBN 87-7405-027-3

Måske den eneste udgivelse i Danmark, hvor teksten er trykt hvidt på sort (som Klaus Høeck oprindeligt ønskede det, da bogen første gang udkom i 1977). Selve udformningen illustrerer på den måde netop, hvad man har at gøre med: et ikke helt almindeligt, men særdeles særligt bogværk.

Klaus Høeck udfordrer og underholder læseren med data og science fiction-digte: rum-oder, superserenader, interplanetariske sonetter og robotballader, digte der springer ud af talformler som utydelige meddelelser, men hele tiden som stor poesi om universet, vores higen efter løsning om dets gåder, vores jagt efter kærlighed derude eller vildfarelser i det sorte rum.

Om forfatteren
Klaus Høeck (f. 1938). Debuterede i 1966 med digtsamlingen Yggdrasil. Har siden bl.a. udgivet Mitr-enf-snee (1967), Rejse, 1-5 (1971-73), Hjem (1985) og In nomine (2001). Har desuden medvirket i Bandet Nul. Modtog i 1985 Statens Kunstfond, Livsvarig ydelse.

Fra udgivelsen:

OTTENDEDELSFINALER

KAMP NR 1

voldens arena badet i lys
sweeper nr to er allerede skadet
odessas hold i cyclamen silke
kæmper til døden for udødelighed
vronskij scorer første mål
hans arm foreviges senere på
en gigantisk blå fotostat
der indgår i et annoncearrangement
for pillen lashlan
lashlan før under og efter kampen

kamp nr eet i the world cup
rollerball tournament
den korporative elites svar på krig
centaur citys hold er i flammerødt
og deres captain kaldes stroganoff
af let forståelige grunde
han har den foreløbige rekord
i antal dræbte i een kamp
også lemlæstede excellerer han
i denne dødens engel fra ottende continent

KAMP NR 2

madrid forureningens nuværende
hovedstad indbygget under en
mægtig plastickuppel engang
imellem vises en gladiolus
på tv skærmen afvekslende
med matchens resultater
og korporat bartholomews ansigt
i sektion a brænder en
motorcykel madrids grøn
klædte spillere trodser døden

kievs hold på udebane med en sort
edderkop som bomærke på det
scarlagenfarvede bryst
panser xi-kanonen affyrer den elvte
stålkugle i torturens centrifuge
dette surrogat for aggression
tænder alligevel ild i publikum
da en pighandske med
en afhugget hånd triller ned over
banelegemets xermat belægning

KAMP NR 3

moontown det første team fra
månen der har kvalificeret sig og
de er helt i sort og
regnes for et af verdens hårdeste hold
moonpie deres bedste spiller kommer fra
houston og skal nu
spille mod sine bedste
venner korporationshymnen
spilles gennem plexiglasset lyser
månekraterne op som kulisser

houston på månen det er jo logisk
controlcentret for tidlige
månerejser houston i orange læder
de uovervindelige regerende
verdensmestre med jonathan e i spidsen
selv her lyder det taktfast
fra det tætpakkede publikum
jonathan jonathan jonathan
også uden for denne lyse dødsdrom
stiger antallet af voldelige dødsfald

Presseklip:

“Gode bøger bruger man til at lukke sin egen låsthed op med. Klaus Høeck er en stor åbner!”

– Poul Borum om Projekt Perseus, førsteudgaven, 1977

“Det her er ikke bare en samling digte, men et yderst ambitiøst værk. Dvs.: en verden med en konsekvent stil og en original idé. Den slags er der langt imellem i dansk poesi.”

– Niels Lyngsø, Politiken