Kommodetyven

Kommodetyven
Jens August Schade
2003
83 s.
100 kr.

ISBN 87-7405-036-2


Udkom første gang i 1939.
Efterskrift: Lars Bukdahl




Kommodetyven eller Udødelig Kærlighed udkom første gang i 1939 og ændrede mærkværdigvis hverken verdenshistoriens eller litteraturhistoriens gang. Det er ikke svært at argumentere for, at Kommodetyven er Danmarks både første, mest og bedst eksperimenterende roman. De synligste eksperimenter i romanen er de typografiske og konkretistiske: store (og større og større) bogstaver, fede avistyper og linier spejlvendt og på hovedet.

Kommodetyven har det hele: Sex, kriminalitet, poesi, clairvoyance, polyfoni og konkretisme! Handlingen udspiller sig blandt kurtisaner i Marseille, på en sensationsavis i New York og mellem stråtækte huse i en lille dansk provinsby. Hovedpersonen er den mystiske kommodetyv, som på samme tid er en amourøs stratenrøver og en ny elektronisk tids revolutionshelt. Eller også er det de tre kvinder, der på tværs af tid og rum elsker kommodetyven stærkt igen, der er hovedpersonerne. Eller også er det selve den vilde og glade og spektakulært splintrede Schadeske skrift, der er hovedpersonen. Kommodetyven er udgivet i anledning af 100-året for Schades fødsel, nysat til lejligheden og gennemillustreret med Schades originale tegninger.

Om forfatteren
Jens August Schade (1903 – 1978). Debuterede i 1926 med digtsamlingen Den levende violin, i de senere år udgav Schade bl.a. Sjov i Danmark (1928), Hjerte-Bogen (1930) og Kærlighed og Kildevand (1936). Men det var først med Mennesker mødes og sød Musik opstaar i Hjertet (1944), at Schades prosa vakte opsigt i Danmark og i den store verden. I Frankrig gav romanen ligefrem anledning til den erotiske/litterære gruppering Les Schadistes, mens man herhjemme nøjedes med at være nyfigent forarget over den serielle promiskuitet. Af andre af Schades mange fantastiske værker bør ikke glemmes Kællingedigte (1944), Hvor hjertet hører til holder forstanden aldrig op (1949) og Schades Højsang (1958).

Fra udgivelsen:

VERDENSHISTORIEN FORANDRER SIG

Ingen vidste, hvordan det var gået til. Men pludselig interesserede hele verden sig for tyveriet, som var det et stort kunstværk. Det var, som gik der en strøm gennem hele menneskeheden af en åndelig art, som under store revolutioner i historien. Det var, som blev menneskeheden sig selv bevidst i en ganske lille episode, som fandt sted en sen aften i en fransk by, og som en lille flok mennesker deltog i, allesammen underkastede den samme mærkværdige “hypnotiske” tilstand af begejstring, som kom “hvorfra-vides-ikke”, men som forplantede sig med rivende hast til den ganske jord, som pludselig fandt episoden så pragtfuld, at man skulle tro, at det var månen, der var begyndt at gå den modsatte vej – og så var det dog kun verdenshistorien, der forandrede sig, idet kommoden kom spadserende hen ad gaden og forsvandt op i et gammelt hus i et forbryderkvarter. – Der fabledes en tid i aviserne om, at den lille flok mennesker, som var de eneste sandhedsvidner til forbrydelsen, men som i virkeligheden ikke vidste, hvad de gjorde, da de deltog i den, kunne have været ude for en hallucination, et bedrag. Det kunne være en genganger, mente man, af gamle begivenheder, der havde fundet sted århundreder tilbage. Et spøgelse, som man havde set gå op gennem gaden, ledsaget af en ung kvinde. En ting var der dog, som talte imod spøgelseshistorien – og det var det, at forbrydelsen virkelig viste sig at have fundet sted dengang morgenlyset brød ind og viste stedet, hvor den var foregået.

Presseklip:

“Hvem kan stå for hjertedigterens sværmeri? Det var ikke så mærkeligt, at han (Schade) blev kaldt Den lyse digter. Han var en rigtig digter-boheme, der gik efter de gode øjeblikke. Hans bøger er fulde af overstrømmende glædesdigte, men der er noget af det samme i hans romaner. Den her er meget springende, men gengiver fantastiske passager. Kussetyven bliver den ofte omtalt. Den handler om en berygtet forbryder, der ligger damer ned, og hvis ånd er kendt i mange verdensdele. Han er dyrisk og æterisk. Schade var selv åndelig og sanselig, aldrig vulgær, men glødende erotisk. (…) En lille bog med stor styrke.”

– Michael Halskov, Kulturnyt, DR