Døren

Døren
Poul Vad
2003
142 s.
120 kr.
Dagene, Døgnet, Døren samlet: 320,00 kr.

UDSOLGT

Udkom første gang i 1967 som tredje del af Taber og vinder

ISBN 87-7405-035-4

Udkom første gang som en af tre selvstændige fortællinger (Dagene, Døgnet og Døren) samlet under titlen Taber og vinder, Gyldendal, 1967. Her foreligger de for første gang som tre bøger efter forfatterens ønske.

I Døren giver en anonym fortæller den komprimerede beretning om en byvandrings møder med skæve, håbløse og desperate personer. Gennem tragikomiske konfrontationer undermineres fortællerens egne holdepunkter. Undervejs nedskrives adskillige eksistentielle illusioner med grum og grotesk realisme.

Om forfatteren
Poul Vad (1927 – 2003). Debuterede i 1956 ned digtsamlingen Den fremmede. Af romaner er bl.a. udkommet Rubruk (1972), Kattens anatomi (1978) og Galskabens karneval (1981). Har udgivet flere essays og skrevet flere kunstportrætter, bl.a. om Vilhelm Hammershøi, Albert Mertz og Henry Heerup.

Fra udgivelsen:

Midt i det rum han førte mig ind i stod et stort bord. Det var fuldt af ølflasker. Rummet var ellers bart, med hvidmalede hospitalsvægge, med en hvid lampekuppel under det høje loft. Jeg satte mig i en lænestol mens han rumsterede omkring. Der var vistnok noget underligt ved ham, men jeg tænkte ikke nærmere over det, jeg var optaget af at se mig om skønt guderne skal vide der ikke var noget at se på. Der var stort set ikke andet end de fire hvide vægge. Måske var det hans stemme der lød på en særlig måde, men dog ikke så meget at det vakte min mistanke. Jeg så bare frem til en hyggelig time. Han bar tomme flasker ud og kom ind med nye. Han åbnede et par og satte sig i lænestolen over for mig, på den anden side bordet. Jeg så på ham og blev underlig til mode. Han så mærkelig og forkert ud i ansigtet. Han sagde til mig at jeg havde ligget med hans kone. Det var et skud i tågen, han håbede at overraske mig og afsløre mig gennem min reaktion. Jeg fortalte ham at det havde jeg ikke, men mit hjerte bankede imens. Han havde lokket hende til at indrømme at det var sket, snedigt havde han lokket hende til det. Du tror da ikke det betyder noget for mig, sagde han til hende, du kan såmænd roligt indrømme det, det vil ikke røre mig det mindste. Herregud, det betyder jo ikke noget, og skylder vi ikke hinanden at være åbne og ærlige? Joh, sagde hun til sidst, sådan og sådan forholdt det sig. Og nu havde han hende mistænkt for endnu mere, for alt muligt. Det kunne have været mig.

Presseklip:

“Poul Vad er en af vores mest respektindgydende forfattere, både hvad angår kunstnerisk format og ubestikkelighed. (…) Da den nu afdøde Artur Lundkvist, mangeårigt medlem af Nobelpriskomiteen, engang i 70’erne blev bedt om at nævne nogle danske forfattere, som kunne tænkes at komme i betragtning til den eftertragtede pris, pegede han netop på Poul Vad som en af de få indlysende bud.
Det er en lige så indlysende god idé, at det gendannede Arena nu relancerer Vads roman fra 1967, “Taber og vinder”, nu i tre selvstændige bind, “Dagene”, “Døgnet” og “Døren”. (…) “Taber og vinder” (“Dagene”, “Døgnet”, “Døren”) er en skræmmende fortælling, det er der ingen grund til at skjule, den er så langt fra lallaedansk “samfundskritik” som tænkes kan.”

– Bent Vinn Nielsen, Jyllands-Posten