Dagene

Dagene
Poul Vad
2003
126 s.
120 kr.
Dagene, Døgnet, Døren samlet: 320,00 kr.

UDSOLGT

Udkom første gang i 1967 som første del af Taber og vinder.

ISBN 87-7405-031-1

Udkom første gang som en af tre selvstændige fortællinger (Dagene, Døgnet og Døren) samlet under titlen Taber og vinder, Gyldendal, 1967. Her foreligger de for første gang som tre bøger efter forfatterens ønske.

I Dagene skildrer en navnløs, yngre mand sin pinefulde ensomhed i Paris under en hedebølge. Sanselige oplevelser af kunst og kvinder forsøder ikke hans liv, men gør kun hans følelser af tab mere desperate. Dagene er en hudløs, kropsnær beretning, som gennem sproget kaster et på én gang patetisk og komisk skær over fortælleren og hans eksistentielle situation.

Om forfatteren
Poul Vad (1927 – 2003). Debuterede i 1956 ned digtsamlingen Den fremmede. Af romaner er bl.a. udkommet Rubruk (1972), Kattens anatomi (1978) og Galskabens karneval (1981). Har udgivet flere essays og skrevet flere kunstportrætter, bl.a. om Vilhelm Hammershøi, Albert Mertz og Henry Heerup.

Fra udgivelsen:

Om aftenen når jeg havde spist på en eller anden billig restaurant opsøgte jeg boulevard St. Germain og boulevard St. Michel. Jeg holdt til på disse to boulevarder og deres nærmeste omegn. Jeg vidste der var andre kvarterer af byen men jeg kom der næsten aldrig, og næsten kun for at gå i biografen. Jeg vidste at andre og bedre udrustede mennesker end jeg ville have bevæget sig rundt i byen, ville have opsøgt snart et, snart et andet kvarter for at se hvordan de så ud, for at lære dem at kende. Jeg vidste at der lå verdener uden for disse to boulevarder men jeg følte ingen trang til at gå på opdagelse i dem. Jeg havde ingen ro på mig til den slags overlagte udforskninger. Min uro blev bedst stimuleret her, her var flest mennesker, og det var nær mit hotel, jeg havde kun få minutters gang. Af og til gik jeg i biografen et eller andet fjernt sted i byen, når jeg syntes jeg havde råd til det. Biografen og billige cafébesøg, det var de eneste adspredelser jeg havde. Jeg dukkede op af metroen et eller andet ukendt sted i byen, på store boulevarder hinsides floden hvor jeg følte mig fremmed fordi de mennesker der oversvømmede dem forekom mig at være anderledes end dem jeg var vant til på mine egne boulevarder. Eller på halvt øde pladser, små pladser hyllet i mørke og med ubevægelige træer og hvorfra lange øde gader udgik som jeg gik igennem indtil jeg kom til biografens lille lyserødt og lyseblåt lysende neonindgang, dette lille eventyrlige hul i mørket ind til salens mørke der genlød af de uvirkelige stemmer der fyldte den. Rundt omkring i byen var disse magiske huler, disse små larmende kapeller, som jeg nåede via de underjordiske systemer, jeg søgte hen til dem og lod mig opsluge af dem, efter et par timers forløb stod jeg atter ude i gadens mørke og drev planløst afsted mod metroen.

Presseklip:

“Poul Vad er en af vores mest respektindgydende forfattere, både hvad angår kunstnerisk format og ubestikkelighed. (…) Da den nu afdøde Artur Lundkvist, mangeårigt medlem af Nobelpriskomiteen, engang i 70’erne blev bedt om at nævne nogle danske forfattere, som kunne tænkes at komme i betragtning til den eftertragtede pris, pegede han netop på Poul Vad som en af de få indlysende bud.
Det er en lige så indlysende god idé, at det gendannede Arena nu relancerer Vads roman fra 1967, “Taber og vinder”, nu i tre selvstændige bind, “Dagene”, “Døgnet” og “Døren”. (…) “Taber og vinder” (“Dagene”, “Døgnet”, “Døren”) er en skræmmende fortælling, det er der ingen grund til at skjule, den er så langt fra lallaedansk “samfundskritik” som tænkes kan.”

– Bent Vinn Nielsen, Jyllands-Posten