Berøringens ABC

Berøringens ABC
Horace Engdahl
2004
245 s.
198 kr.

ISBN 87-7405-136-9

Oversættelse: Karsten Sand Iversen
Redaktør: Birgitte Steffen Nielsen
Efterskrift: Marianne Stidsen

Med udgivelsen af Berøringens ABC (Et essay om stemmen i litteraturen) gøres Horace Engdahls originale kritiske forfatterskab endelig tilgængeligt på dansk. I Berøringens ABC fremlæses stemmen i litteraturen blandt andet via læsninger af Goethe, Schlegel, Stendhal, Mallarmé, Poe, Joyce, Beckett, Björling og Ekelöf. Engdahls arbejde med tonen og stemmen, det flygtigste og vanskeligt definerbare, må betegnes som banebrydende.

Om forfatteren
Horace Engdahl (f. 1948). Dr. phil. i litteraturvidenskab. Var i slutningen af 1970’erne med til at starte tidsskriftet Kris, som kom til at stå for en væsentlig fornyelse af svensk kritik. Tidligere litteratur- og dansekritiker, først i Expresssen, siden i Dagens Nyheter. Blev i 1997 medlem af Det Svenske Akademi, har siden 1999 været Akademiets “ständige sekreterare”. Af Horace Engdahl er på svensk tidligere bl.a. udkommet: Den romantiska texten (1986), Stilen och lyckan (1992) og Meteorer (1999).

Fra udgivelsen:

Ingen tekst er begyndt før forfatteren har anslået en tone. Men hvad er en tone?
“Jeg er et sygt menneske … Jeg er et ondskabsfuldt menneske”, siger Ordinov, den opdigtede person der taler i Dostojevskijs Kælder-mennesket. Optegnelser fra en undergrund. Det er hans første ord. Før jeg som læser formår at gøre mig en forestilling om hvordan de ytres, i hvilket stemmeleje, med hvilken slags eftertryk, forstår jeg ikke hvad manden vil sige. Sætningerne er sprogligt set gennemsigtige, men som de står på bogsiden uklare som tale.
Da Ordinov fortsætter, bortvejres uklarheden. Tekstens enorme intensitet samles til denne enlige stemme der som en svejseflamme brænder gennem fortællingens halvsandheder. Dostojevskij tvinger mig til at mærke tilstedeværelsen af et menneske som ikke for nogen pris vil lade sig narre, som forsøger at stable sin lidenhed op til himlen. Af indhold er Ordinovs redegørelse en traktat rettet mod overtroen på fornuft og fremskridt. Det er imidlertid ikke de logiske eller skinlogiske ræsonnementer der fanger min opmærksomhed, men den sagte mumlen, den dumpe klang af et instrument uden rene toner. Hvad forfatteren giver mig at læse er fortærskede tanker eller, om man vil, en strøm af skamplettede, påtrængende betroelser. Men det jeg læser er en stemme. Kun ved Ordinovs måde at tale på får fortællingen mening. Hans påstande kan når som helst trækkes tilbage, hans ræsonnementer ligner mest provokationer eller forsøg på at imponere den lyttende, bluffe, bevæge. Kun stemmen dér i teksten er jeg sikker på. Når jeg “hører” den, har jeg “forstået”.

Presseklip:

“Horace Engdahls essaysamling Beröringens ABC er enestående. Kritisk begavelse er jo som bekendt mere sjælden end kunstnerisk begavelse, formodentlig fordi kritisk genialitet kræver både intuition og viden. Engdahl har begge dele i rigt mål.”

– Poul Borum, anmeldelse af svensk udgave, 1994, Sveriges Radios P1

“Det er svimlende. Hver gang man tror, man er ved at opdage hans ‘metode’, sker der nye, voldsomme spring. Det er en selvrådig måde at skrive om litteratur på, som kan blive rædselsfuld i mindre ånders hænder. Det er litteraturkritik som kunstens ligemand. (…) Horace Engdahl har ført den litterære kritik hen til digtekunstens grænse. Og over den. Jeg nyder at følge ham hele vejen. Og håber i mit stille sind, at ingen efterfølger ham, for det kan ikke blive andet end fæle plagiater.”

– Thomas Bredsdorff, Politiken, 2004

“Det er altså muligt at forbinde litteraturens særlige rum og alt det andet, verden består af. Faktisk er det det, kritikkens stemme gør. Hvilket også betyder at Berøringens ABC i praksis er en fornøjelse og en berigelse at læse, også for de, der principielt er uenige med Engdahls syn på litteraturen.”

– Tue Andersen Nexø, Information, 2004